Anders Christensen Draxbek

Anders Christensen Draxbek[1, 2]

Mand 1861 - 1932  (70 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Anders Christensen Draxbek 
    Født 30 dec. 1861  Klitmøller, Matr. nr. 60,Vester Vandet sogn,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [3
    Døbt 19 jan. 1862  hjemme,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [3
    Køn Mand 
    Dåb 02 feb. 1862  Vester Vandet kirke,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [3
    • Faddere: Pigerne Ane Christensd: og Marie Larsen Draxbek. Huusmd Jens Søgaard. Karlene Peder Chr. Draxbek og Niels Chr. Odde. Alle af Klitm.
    Konfirmation 23 apr. 1876  Vester Vandet kirke,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [4, 5
    Beskæftigelse bagermester  [6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21
    • 1/2 1890 bagersvend hos bager Jens Hundahl Andersen, Nørregade matr. nr. 66, Thisted.
      1890-1915 bagermester med egen forretning i Nørregade 9, matr. nr. 66, Thisted.
      1915-1932 partikulier eller rentier.
    Referencenummer 18 
    Bopæl Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [8, 9, 10, 11, 14, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33
    • 1890-1915 Nørregade 9, Thisted, matr. nr. 66 og 65b.
      1915-1916 Nørreallé 35, Thisted.
      1916-1920 Villa „Fredely” i Nørregade 50, Skanderborg, matr. nr. 86ak.
      1920-1923 Møllegade matr. nr. 95t, Skanderborg.
      1923-1930 Nørregade 7, 2. sal tv., Skanderborg.
      Fra 1/2 1930 Møllegade 26, Skanderborg, matr. nr. 59ab og 58ab.
    Død 02 okt. 1932  Skanderborg købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [29
    Adresse:
    Møllegade 26 
    • Han døde af galdehoste.
    Begravet 10 okt. 1932  Vestre Kirkegård,Thisted,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [29
    Ændret 28 apr. 2016 
    Person-ID I000050  Ralph-Brians aner
    Sidst ændret 6 apr. 2018 

    Far Christen Andersen Drasbech,   f. 25 jul. 1831, Klitmøller, Matr. nr. 60,Vester Vandet sogn,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 17 dec. 1904, Klitmøller, Matr. nr. 60,Vester Vandet sogn,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 73 år) 
    Mor Ane Marie Christensdatter Odde,   f. 09 aug. 1833, Klitmøller,Vester Vandet sogn,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 31 dec. 1920, Klitmøller,Vester Vandet sogn,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 87 år) 
    Gift 20 okt. 1859  Vester Vandet kirke,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [34
    • Forlover: Skipper Peder Chr: Pedersen Kløvborg og Huusmd. Christen Erichsen Odde, begge af Klitmøller.
    Familie-ID F000055  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 1 Maren Cathrine Møller Brandi,   f. 18 okt. 1864, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 20 okt. 1907, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 43 år) 
    Gift 01 apr. 1890  Thisted kirke,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [35
    • Forlover: Murer i Thisted Jens Møller Brandi, Brudens Fader og Fisker Christen Andersen Dragsbæk, Brudgommens Fader, af Klitmøller.
    Børn 
     1. Anna Marie Dragsbæk,   f. 12 apr. 1891, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 02 sep. 1969, Frederiksberg sogn,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 78 år)
     2. Else Marie Dragsbæk,   f. 26 apr. 1892, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 04 jan. 1910, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 17 år)
     3. Christen Andersen Dragsbæk,   f. 16 maj 1893, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 19 jan. 1894, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 0 år)
     4. Christine Jensine Dragsbæk,   f. 06 dec. 1894, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 10 apr. 1905, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 10 år)
     5. Christian Andersen Dragsbæk,   f. 21 sep. 1896, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 31 mar. 1916, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 19 år)
     6. Jens Møller Dragsbæk,   f. 26 jul. 1898, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 17 aug. 1898, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 0 år)
     7. Ingeborg Cathrine Dragsbæk,   f. 07 okt. 1899, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 17 dec. 1923, Bispebjerg Hospital,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 24 år)
     8. Agnes Margrete Dragsbæk,   f. 12 jul. 1901, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 nov. 1917, Skanderborg købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 16 år)
     9. Jens Gunnar Dragsbæk,   f. 13 nov. 1902, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 19 feb. 1966, Assens købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 63 år)
     10. Ellen Dorthea Dragsbæk,   f. 07 jul. 1904, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 28 jul. 1981, Frederikshavn købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 77 år)
     11. Niels Harald Dragsbæk,   f. 14 okt. 1906, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 09 feb. 1907, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 0 år)
    Sidst ændret 20 maj 2016 
    Familie-ID F000021  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie 2 Maren Petrine Jepsen,   f. 29 jun. 1868, Thisted købstad,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 08 jun. 1930, Amtssygehuset,Skanderborg,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 61 år) 
    Gift 18 aug. 1908  Thisted kirke,,, Find alle personer med begivenheder på dette sted  [5
    • Forlover: Maler N. P. Nielsen og forhenværende Skibsfører P. C. Drasbæk, begge af Thisted.
    Sidst ændret 20 maj 2016 
    Familie-ID F000273  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Folketælling 1/2 1890 Thisted købstad - Nørregade matr. nr. 66:
      Jens Hundahl Andersen 39 år, født i Thisted, gift, husfader, bager.
      Anneline Bolette Andersen 50 år, født i Nors, gift, husmoder.
      Agnete Andersen 13 år, født i Thisted, plejebarn.
      Line Petersen 21 år, født i Nors, ugift, tjenestepige.
      Anders Chr. Dragsbeck 28 år, født i Klitmøller, ugift, bagersvend.
      Lars Schaarup 16 år, født i Koldby, ugift, bagerlærling.

      Folketælling 1/2 1901 Thisted købstad - Nørregade matr. nr. 66, 65b, Ejer: Bager A. C. Dragsbæk:
      Forhuset:
      Anders Christensen Dragsbeck født 30/12 1861, gift, husfader, bagermester. Indgået ægteskab 1890. 5 levende og 2 døde børn i ægteskabet.
      Maren Chathrine Møller Brandi født 18/10 1864, gift, husmoder.
      Anna Marie Dragsbeck født 12/4 1891, barn.
      Else Marie Dragsbeck født 26/4 1892, barn.
      Christine Jensine Dragsbeck født 6/12 1894, barn.
      Christen Andersen Dragsbeck født 21/9 1896, barn.
      Ingeborg Chathrine Dragsbeck født 7/10 1899, barn.
      Klara Dorthea Maria Madsen født 12/8 1882, ugift, tjenestepige.
      Elisabeth Mikkelsen født 21/3 1886, ugift, tjenestepige.
      Bagbygning:
      Jens Christensen Kirkegaard født 13/11 1879, ugift, bagersvend.
      Magnus Viggo Møbius født 3/5 1885, ugift, lærling.
      Niels Brand født 25/7 1886, ugift, bydreng.

      Folketælling 1/2 1906 Thisted købstad - Nørregade, matr. nr. 65a, 66. Ejer bager C. A. Dragsbæk:
      A. C. Dragsbeck født 30/12 1861, gift, husfader, bagermester.
      Maren Kathrine Dragsbeck født 18/10 1864, gift, husmoder.
      Carl Christensen født 5/8 1885, ugift, tjenestetyende, tjenestekarl.
      Christian Jørgensen født 1/5 1887, ugift, tjenestetyende, lærling.
      Niels Iversen født 3/10 1891, ugift, tjenestetyende, bydreng.
      Luise Larsen født 18/2 1888, ugift, tjenestetyende, tjenestepige.
      Anna Dragsbeck født 12/4 1891, barn, butiksjomfru.
      Else Dragsbeck født 26/4 1892, barn.
      Christian Dragsbeck født 21/9 1896, barn.
      Ingeborg Dragsbeck født 7/10 1899, barn.
      Agnes Dragsbeck født 12/7 1901, barn.
      Gunnar Dragsbeck født 13/11 1903, barn.
      Ellen Dragsbeck født 7/7 1904, barn.

      Folketælling 1/2 1911 Thisted købstad - Nørregade 9, matr. nr. 66. Ejer bager A. C. Drasbæk:
      A. C. Dragsbeck født 30/12 1861 i Klitmøller, gift, husfader, bagermester.
      Maren do. født 29/6 1868 i Thisted, gift, husmoder.
      Kristian do. født 21/9 1897 i Thisted, barn.
      Ingeborg do. født 7/10 1899 i Thisted, barn.
      Agnes do. født 12/7 1901 i Thisted, barn.
      Jens do. født 13/1 1903 i Thisted, barn.
      Ellen do. født 7/7 1905 i Thisted, barn.
      Karen Larsen født 13/2 1893 i Hillerslev, ugift, tjenestetyende, fra Hillerslev til Thisted 1909.
      Anna Nielsen født 8/10 1889 i Sjørring, ugift, tjenestetyende, fra Holstebro til Thisted 1910.
      Martha Brandi født 27/2 1889 i Klitmøller, ugift, syerske, fra Skinnerup til Thisted 1910.
      Jens Isaksen født 3/5 1893 i Hilligsø i Thy, ugift, bagerlærling. fra Ydby til Thisted 1909.
      Chr. Hansen født 10/7 1896 i Middelfart, ugift, tjenestetyende, fra Middelfart til Thisted 1905.

      Folketælling 1/2 1916 Thisted købstad - Nørre Allé 35, matr. nr. 46g, forhus, stue. Ejer Gmd. Thøger Østergaard:
      Anders Christensen Dragsbeck født 30/12 1861, gift, husfader, fhv. bagermester. Indkomst 4.000 kr. Formue 40.000 kr. Pålignet skat 438,80 kr.
      Maren Petrine Dragsbeck født 29/6 1868, gift, husmoder.
      Christian Andersen Dragsbeck født 21/9 1897, søn, bagersvend, forringet arbejdsevne pga. tuberkulose. Indkomst 600 kr. Pålignet skat 4,10 kr.
      Agnes Margrete Dragsbeck født 12/7 1901, barn.
      Gunnar Dragsbeck født 13/11 1902, barn.
      Ellen Dorthea Dragsbeck født 7/7 1904, barn.
      Kirstine Marie Christensen født 31/3 1898, ugift tjenestepige.

      Folketælling 1/2 1921 Skanderborg købstad - Møllegade, matr. nr. 95t. Ejer A. C. Dragsbeck:
      Anders Christensen Dragsbeck født 30/12 1861 i Klitmøller, gift, husfader, fhv. bagermester, lever af formue.
      Maren Petrine Dragsbeck født 29/6 1868 i Thisted, gift, husmoder.
      Jens Gunnar Dragsbeck født 13/11 1902 i Thisted, ugift, bogbinderlærling v. bogbinder J.F. Bock.
      Alle personer flyttede 1916 til kommunen fra Thisted.

      Folketælling 5/11 1925 Skanderborg købstad - Nørregade 7, matr. nr. 38at, 86au, 86az mfl. Mkj. Ejer: A/S Skanderborg Tømmerhandel. 2. sal tv.:
      Anders Christensen Dragsbæk, født 30/12 1861 i Klitmøller, husfader, rentier. Samme bopæl pr. 5/11 1924.
      Maren Petrine Dragsbæk, født 29/6 1868 i Thisted, husmoder, rentier. do.

      Folketælling 5/11 1930 Skanderborg købstad - Møllegade 26:
      Anders Christensen Dragsbeck født 30/12 1861 i Klitmøller, enkemand, husfader, fhv. bagermester, partikulier. Bopæl pr. 5/11 1929: Skanderborg, Nørregade 7.
    • I Skanderborg kunne man i juni 1930 læse følgende notits i den lokale avis:
      „Et haardt ramt Hjem, Rentier Dragsbeck, Skanderborg, havde forleden den Sorg at miste sin Hustru, der døde efter lang Tids Sygdom. Dragsbecks første Hustru døde for en Del Aar siden. Der var i første Ægteskab 11 Børn, af hvilke 8 er døde. Den stærkt prøvede Mand har saaledes i Løbet af en ikke særlig lang Aarrække fulgt sin første og anden Hustru og otte Børn til Graven.”
      A. C. Dragsbeck døde to år senere. Af dødsannoncen fremgår det, at begravelsen skal foregå i Thisted mandag den 10. oktober 1932. Der var med andre ord stærke bånd, der knyttede forbindelsen til Thy - ikke mindst et løfte til den afdødes første hustru Maren Kathrine.

      I Klitmøller blev skibsfører Christen Andersen Drasbech og hustru Ane Marie Christensdatter Odde den 30. december 1861 forældre til en dreng, der blev døbt Anders Christensen Dragsbeck. Det var deres andet barn, men senere kom der yderligere fem. Han var den første søn, derfor baserede de opdragelsen på, at han skulle efterfølge faderen som sømand.
      Efter konfirmationen i Vester Vandet kirke kom Anders da også ud at sejle, men havets udfordringer inspirerede ikke den unge Dragsbeck.
      Under en landgang i Skotland afmønstrede han og forlod søfarten til fordel for en læreplads som bager. Som udlært bagersvend returnerede han til Danmark i 1889 og medbragte en pæn kapital. Han slog sig ned i Thisted, hvor han blev ansat som bagersvend hos bager Jens Hundahl Andersen i Nørregade, der senere, da husnumrene blev indført, hed Nørregade nr. 9.
      Anders købte begge Jens Hundahl Andersens ejendomme i Nørregade, de to matrikler nr. 66 og 65b, med bageriet og alt butiksinventaret for i alt 9.600 kr. Skødet blev underskrevet 28/1 1890 og pengene til ejendommene lånte Anders dels som kreditforeningslån, og dels som panteobligation til Jens Hundahl Andersen. Disse lån var indfriet i 1902. Jens Hundahl med familie flyttede til Nygade, også i Thisted.
      Anders kunne nu begynde hans kommende tilværelse som selvstændig bager med egen forretning. Hans borgerbrev af 1. juli 1890 findes endnu opbevaret på Thisted Museum.

      En ung frøken passerede dagligt forretningen. Det var Maren Kathrine Møller Brandi, der var datter af murer Jens Christensen Møller Brandi og Else Marie Henrichsen. Hun var den ældste af ægteskabets syv børn, født den 18. oktober 1864 i Thisted (hendes moder havde før ægteskabet fået en søn i 1860). Maren Kathrines forældre boede længere oppe af Nørregade.
      Efter skoleafslutningen og konfirmationen i Thisted kirke begyndte Maren Kathrine som ,,hoteljomfru” på Hotel Thy i Storegade. Hotellet var i 1877 blevet overtaget af Steffen Poulsen. Maren Kathrine havde arvet moderens gode forstand og evne til at analysere en situation. Som tiden forløb, høstede hun fordel af at ændre arbejdsgangen på hotellet. Det imponerede hotelejer Poulsen og frue, og de kontaktede forældrene for at udtrykke deres tilfredshed.
      Få måneder efter Anders Dragsbecks ankomst til Thisted kunne han meddele sin forlovelse med Maren Kathrine. Hun modtog et lille sølvur, som han havde købt hos urmager N. Andersen i Vestergade.
      Tirsdag den 1. april 1890 dannede Thisted kirke rammen om vielsen af hoteljomfru Maren Kathrine Møller Brandi og bager Anders Christensen Dragsbeck. Brylluppet fandt i øvrigt sted samme dato som åbningen af forretningen.
      På Hotel Thy blev bryllupsfesten holdt af hotelejer Poulsen og frue, det var deres gave. De havde udsendt invitationer til brudeparret og deres otte gæster. En hvid stofserviet, med broderede initialer KD (Kathrine Dragsbeck), lå ved hver af de tolv kuverter.

      Åbningen af bagerforretningen var selvfølgelig et samtaleemne i Nørregade. Bageren vidste de ikke så meget om, men Maren Kathrine var kendt som en imødekommende personlighed. Hun passede forretningen og plejede en voksende kundekreds. Kunderne kunne også følge med i den glædelige begivenhed, der ventede. Søndag den 12. april 1891 berigede Maren Katrine sin mand med en datter, der blev døbt Anna Marie. I hurtig rækkefølge kom der herefter yderligere ti børn i ægteskabet. Selv om dødeligheden dengang var større end i dag, blev familien Dragsbeck hårdt ramt. Af de 11 børn blev kun 3 så gamle, at de selv stiftede familie.

      I midten af 1890’erne begyndte bager Dragsbeck at bringe varer ud til kunderne. Ordningen blev godt modtaget, og der blev snart anskaffet en brødvogn og ansat en mand til at køre med den. Et rullende brødsalg var en realitet. Senere blev ordningen afløst af faste brødudsalg. Samtidigt begyndte bager Dragsbeck at komponere nye opskrifter. Det medførte finere deje og anderledes brød.
      Både i Nørregade og på udsalgsstederne var der et stigende salg, og omkring århundredskiftet blev der ansat en bagersvend og en bagerikarl i bageriet og en bagerjomfru til forretningen. Et par år senere blev der yderligere ansat en bagersvend og en karl, så der nu var en bemanding på fem personer i bageriet.
      Naboen til bageriet, den 78-årige sadelmager C. F. Mensen, solgte ved skøde af 10/6 1902 hans ejendom til Anders for 3.900 kr. Ejendommen, matr. nr. 65a, havde i april 1901 fået en brandskade efter at der var udbrudt brand på loftet. Huset var ved branden blevet så beskadiget, at det stod til nedrivning og blev da også kun solgt til lidt over forsikringssummen. Til køb af naboejendommen blev der oprettet et nyt kreditforeningslån på 10.600 kr.
      I mellemtiden var de to gamle matrikelnumre, 66 og 65b, blevet forenet under matr. nr. 66.
      Alt tyder på, at den gamle ejendom på matr. nr. 66 og den brændte ejendom på matr. nr. 65a, begge blev nedrevet, og en ny stor samlet ejendom opført på begge matrikler.

      Maren Kathrines forældre, Else Marie og Jens Brandi, gik dagligt over i bageriet for at give en hjælpende hånd med. Efter at Else Marie blev enke i 1894, blev hun af alle kaldt ,,Bedste Brandi” og fortsatte med at være en uvurderlig hjælp for sin datter og svigersøn.
      Også til Anders Dragsbecks forældre i Klitmøller var der god kontakt. Det kom især Anders og Maren Kathrines ældste datter Anna Marie til gode.
      Anna Marie var kun syv år, da hun første gang tilbragte en sommer hos bedsteforældrene. Det blev hun så glad for, at hun også det følgende år bad om at tilbringe sommeren i Klitmøller. Den første sommer så bedsteforældrene, hvor svært Anna Marie havde det. Hun sov sammen med bedstemoderen i alkoven, og en aften inden aftenbønnen fik bedstemoderen hende til at give tankerne ord. Det gav hende en sjælelig ro, og hun følte en særlig glæde, da de bad morgenbønnen ved bordet.
      Bedstemoderen havde et stort talent for talbehandling. Hun afregnede mange af fiskerskippernes fangster og passede deres regnskaber. Som følge deraf kom der mange skippere til hendes hus. Det havde stor interesse for Anna Marie. Hun nød deres opmærksomhed og lyttede til de mange beretninger.
      Anna Marie havde ondt af sin mor. De sidste fødsler ændrede hende. Anna Marie skrev til sin moster og morbror i Amerika og beklagede sig på moderens vegne. Børnene var dejlige, og alle var glade for dem, skrev hun, men hendes mor virkede ulykkelig.
      I 1906 var Maren Kathrine igen gravid, og kræfterne tillod ikke, at hun kom ud af sengen. Efter fødslen i oktober var hun så svag, at Bedste Brandi måtte hjælpe hende med alt, og for familien blev tiden en prøvelse. Den nyfødte døde i februar 1907, kun små fire måneder gammel.
      Søndag den 20. oktober 1907 måtte en sørgende familie tage afsked med en datter, mor og hustru. Bedste Brandi sad ved Maren Kathrines dødsleje og hørte sin datters sidste ord til Anders: ,,Sammen skal vi hvile i det hvide kapel.” Og sådan blev det. Maren Kathrine blev på Thisted vestre kirkegård nedsat i et, af hvide kakler, muret kapel med plads til to kister.
      Bedste Brandi døde 2½ år senere i en alder af 71 år.

      Allerede da Anders og Maren Kathrine mistede deres første barn, gav troen dem håbet. Efter hendes død fandt Anders glæde i at deltage ved møderne i Indre Mission. Ved missionens forårsstævne i 1908, med deltagelse fra andre byer, fordelte stævneledelsen de mange deltagere i mindre grupper. På den måde kom Anders til at kende købmand Morten Jørgensen Jepsen, hans hustru Mariane Jørgensdatter og deres døtre Maren Petrine og Sara.
      Efter stævnet kom Anders til bibellæsning i købmandens hjem i Nørregade. Han måtte dog konstatere, at det ikke kun var bibelen, der fangede hans opmærksomhed. Petrine, der havde hans mindre børn i søndagsskolen, gjorde indtryk på ham. Hun var 40 år og arbejdede på apoteket i Thisted, men boede hjemme. Med sin venlige og varme udstråling vandt hun børnene for sig, og den 18. august 1908 blev Anders og Petrine gift i Thisted kirke.
      I 1914 blev sønnen Christian 18 år, og hans læretid som bager var udstået. Det var meningen, at han skulle inddrages i driften af bageriet for senere at overtage det. Men det skulle ikke være sådan. Som så mange andre blev Christian ramt af tuberkulose og døde kun 19½ år gammel.
      Endnu mens sønnen Christian levede, men sikkert efter at han var ramt af tuberkulose, besluttede Anders at forlade sit bageri og forretning. Den 1. april 1915 kunne han holde 25-års forretningsjubilæum, men blot fem måneder senere var det hele slut for Anders Dragsbecks bageri i Nørregade 9.
      Den 31. august 1915 blev skødet underskrevet og ejendommene inklusiv bageri og forretning blev solgt for 24.000 kr. til bager Theodor Larsen fra Thisted. Bager Larsen betalte på den måde, at han overtog kreditforeningslånet på 10.600 kr. Samtidig blev der oprettet en panteobligation til Anders Dragsbeck på 10.000 kr. og de resterende 3.400 kr. blev udbetalt kontant. Panteobligationen til Anders var indfriet 21/12 1922. Efter salget boede Anders og familien kortvarigt til leje i Nørre Allé 35 i Thisted.

      Ved det føromtalte forårsstævne havde såvel Anders som Petrine knyttet venskab med folk fra Skanderborg. Efter sønnens død kom der nu bud fra Indre Mission i Skanderborg om, at et hus i Skanderup stod tomt og klar til indflytning. Det var startskuddet til, at Dragsbeck-familien kunne rejse fra Thisted. Da formaliteterne var bragt på plads og skødet underskrevet 14. juni 1916, flyttede de til Skanderup i Skanderborg.
      Ejendommen, som kostede 11.000 kr., var med et stort hus, kaldet villa „Fredely” og lå i Nørregade vis-a-vis Skanderup kirke, på matrikel nr. 86ak. Det var et naturskønt område med have ned til Skanderborg sø. Her fik Anders nogle gode stunder, bl.a. med at passe sit hønsehus.
      Anders købte 11/1 1919 den ubebyggede nabogrund i Nørregade mod syd, matr. nr. 86am, også beliggende ned til søen. Grunden købte han af garver Chr. Hansen for 5.184 kr. Grunden skulle egentlig have været bebygget inden udgangen af 1921, men da han solgte den 31/1 1930 til C. Skov Larsen for 6.400 kr. var den endnu ubebygget.
      Flytningen til Skanderborg indbar dog ikke, at de familiemæssige tab ophørte. Året efter flytningen døde Agnes Margrethe kun 16 år gammel, og i 1923 døde Ingeborg Chathrine i København i en alder af 24. Begge blev de begravet på Skanderup kirkegård.
      Huset i Nørregade må åbenbart have været blevet for stor, for den efterhånden lille familie. Allerede 1. august 1919 sælger Anders ejendommen til brygger N. J. Aase for 15.000 kr. Herefter flytter familien kortvarigt til en ejendom i Møllegade, matr. nr. 95t, som Anders også havde købt, ved skøde af 28/6 1920, af fru Petrine Nielsen for 12.000 kr.
      Ejendommen på matrikel nr. 95t sælges ved skøde af 5/10 1923 til portør L. Madsen for 10.500 kr., hvorefter Anders og Petrine flyttede ind i en lejlighed i Nørregade 7, 2. sal tv., ikke langt fra hans første hus i Skanderup.
      Endnu engang købte Anders en ejendom, denne gang i Møllegade 26 i Skanderborg, matr. nr. 59ab og 58ab, købt 1/2 1930 for 2.200 kr. af L. Guldmann. Fire måneder senere døde Petrine af en nyresygdom på Skanderborg Amtssygehus. Efter Petrines død fik Anders en husbestyrerinde.

      Dagen før nytårsaften 1931 kunne A. C. Dragsbeck fejre sin 70-års fødselsdag i Møllegade 26 i Skanderborg. Her sad han i sommeren 1932 og udfærdigede en liste over sine kære, de fleste af dem kunne han forsyne med en dødsdato.

  • Kilder 
    1. [S000059] Oplysninger fra Bent Christensen (min farfars kusines mand).

    2. [S002104] Thisted Amts Tidende, 20/4 1901 s. 2.

    3. [S000070] C 103- 6, Vester Vandet KM 1858-1881, 4.

    4. [S000070] C 103- 6, Vester Vandet KM 1858-1881.

    5. [S000012] C 107-21, Thisted KM 1901-1910 KV.

    6. [S17713024] B 33-SP 15, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 14, 1915-1918, B 33-97g., 62-63, 135.

    7. [S66641032] B 33-SP 12, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 11, 1899-1905, B 33-97d., 436b-437b, 440b.

    8. [S000402] Folketælling 1911.

    9. [S000343] Folketælling 1916.

    10. [S001042] Folketælling 1930.

    11. [S52341299] B 33-SP 11, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 10, 1890-1899, B 33-97c., 267a-267b.

    12. [S36505538] B 33-SP 10, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 9, 1882-1890, B 33-97b., 896a-896b.

    13. [S000970] C 385-23, Skanderup KB 1926-1930, 140.

    14. [S000473] Folketælling 1906.

    15. [S000145] C 385-12a, Skanderborg KB 1919-1933, 306, 384.

    16. [S30963344] B 33-SP 13, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 12, 1905-1909, B 33-97e., 814a-814b.

    17. [S000673] Folketælling 1925.

    18. [S72412576] B 33D-SP35, Skøde- og pantebog for Hillerslev-Hundborg herred 1899-1901 Nr. 31, B 33D-123a., 87b-88a.

    19. [S000668] Folketælling 1901.

    20. [S000363] Folketælling 1921.

    21. [S000344] Folketælling 1890.

    22. [S46898684] B 61-SP 61, Skanderborg købstad, Hjelmslev-Gjern herreder, Skøde- og panteprotokol nr. 99, 1923-1924, 91b-92a.

    23. [S9998872] B 61-SP 53, Skanderborg købstad, Hjelmslev-Gjern herreder, Skøde- og panteprotokol nr. 91, 1919-1919, 389a-389b.

    24. [S66641032] B 33-SP 12, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 11, 1899-1905, B 33-97d., 436b-437b.

    25. [S17713024] B 33-SP 15, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 14, 1915-1918, B 33-97g., 62-63.

    26. [S88833524] B 61-SP 84, Skanderborg byfoged, Realregister 1915-1952, 1169.

    27. [S63317875] B 61-SP 47, Skanderborg købstad, Hjelmslev-Gjern herreder, Skøde- og panteprotokol nr. 85, 1916-1916, 70a-71a.

    28. [S68491116] B 61-SP 55, Skanderborg købstad, Hjelmslev-Gjern herreder, Skøde- og panteprotokol nr. 93, 1920-1920, 170b-170a.

    29. [S000145] C 385-12a, Skanderborg KB 1919-1933, 306.

    30. [S000608] C 385-12, Skanderborg KB 1910-1920, 412.

    31. [S36505538] B 33-SP 10, Thisted købstad, Skøde- og panteprotokol nr. 9, 1882-1890, B 33-97b., 896a-896b, 896b-897b.

    32. [S000610] C 385-22, Skanderup KB 1910-1925, 340.

    33. [S11827760] B 61-SP 52, Skanderborg købstad, Hjelmslev-Gjern herreder, Skøde- og panteprotokol nr. 90, 1918-1919, 316b-317a.

    34. [S000070] C 103- 6, Vester Vandet KM 1858-1881, 109.

    35. [S000067] C 107-16, Thisted KM 1883-1891 FKV.